Nyeste titler på boghylden

Nyheder

Fredagens Fund: Bornholmermalerne

bornholmermalerneKristian Zahrtmann, Holger Drachmann, Michael Ancher, Karl Isakson, Edvard Weie, Oluf Høst, Olaf Rude, Niels Lergaard, Claus Johansen, Paul Høm og Sigurd Vasegaard og mange flere.

De er der alle sammen – alle de store bornholmermalere! I denne fine 1. udgave af Bornholmermalerne – og malere på Bornholm beskriver Helge Ernst første, andet og tredie kuld af malere, som blev betaget af Bornholm og lyset herovre og på Christiansø. Helge Ernst portrætterer dem alle og sætter dem ind i malerkunstens samtid.

En flot bog på 168 sider og med masser af illustrationer.

Simpelthen fredagens fund, som kan bestilles her.…

Læs mere


Torsdagstilbud: Gustaf Munch-Petersen

gustaf-munch-petersenTorsdagstilbud: 75 kr. // normalpris 150 kr.
Bestil her

Gustaf Munch-Petersen var dansk forfatter og maler. Han boede et par år i Gudhjem, hvor han fik to børn med keramikeren Lisbeth Munch-Petersen. Kort før fødslen af den mindste datter i 1937 valgte han – som andre intellektuelle – at drage til Spanien og blive frivillig i den spanske borgerkrig. Her faldt han i krigen omkring den 28. marts/2. april 1938, blot 26 år gammel.

Trods sin unge alder, nåede Gustaf Munch-Petersen heldigvis at efterlade sig en række tekster, digte og malerier. Hans surrealistiske prosadigte var banebrydende i lyrikken og inspirerede eksempelvis senere Michael Strunge. Gustaf Munch-Petersen nåede også anerkendelse for sine malerier, som blandt andet blev præsenteret på den internationale udstilling “Kubisme – Surrealisme” på Den Frie Udstilling i 1935.

I dette fine udstillingskatalog fra Silkeborg og Bornholms Kunstmuseum fra 2000 vises en række af Gustaf Munch-Petersens malerier og – en uddybende biografi binder det hele sammen.

Hæftet er på 60 sider.

Torsdagstilbud: 75 kr. // normalpris 150 kr.
Bestil her

Læs mere


Fredagens Fund: 25 vandringer i Høsts fodspor

25 vandringer i Høsts fodsporDenne fine bog er udsolgt fra forlag, men forfatterparret er dykket ned i egen kælder og har fundet 4 eksemplarer, som jeg gerne må sælge – og som nu er fredagens fund.

Bogen består af 25 lyriske prosastykker, hvor Steffen Brandt gengiver sine indtryk fra ture rundt i Gudhjem. Ture, som vandres ad samme spor som maleren Oluf Høst. Disse teksterne illustreres med Jo Dam Kjærgaards personlige fotografier af omgivelserne.

Jo Dam Kjærgaard og Steffen Brandt har i mange år haft en forkærlighed for Gudhjem. Hr. Brandt er faktisk kommet i byen siden han var 13 år og han har længe forgæves forsøgt, at lokke familien permanent til Solskinsøen. For et par år tilbage købte Århusparret så endelig et sommerhus i byen og Jo Dam Kjærgaard har nu også åbnet eget galleri – Galleri Banken – mens Steffen Brandt fortsat henter inspiration til sine sange, der fremføres i Danmarks kedeligste orkester, TV-2.

Bogen er på 44 sider og kan bestilles her

Foto: Steffen Brandt i Oluf Høst Museets have. Portrættet er taget i forbindelse med bogudgivelsen Mit Bornholm – 12 personligheder fortællerhvori Steffen Brandt medvirker. Fotograf: Kurt Christensen.

Steffen Brandt

 …

Læs mere


Torsdagstilbud: En fiskers forlis

en fiskers forlisTorsdagstilbud: 40 kr. (normalpris 75 kr.)
Bestil her

Lille, men imponerende bog på 48 sider.

Med udgangspunkt i fiskeskipper Svend Jakobsens liv beskrives det bornholmske fiskeris optur og nedtur. Svend Jakobsen bor i Tejn og fortæller sin historie, som også sættes i historisk perspektiv af forfatterne Jacob Haislund Rasmussen og Niels Ebdrup. Niels Ebdrup, som mange i dag kender som journalist på Bornholms Tidende.

Svend Jakobsen fortæller om dengang da fiskeriet blomstrede og da fiskekvoterne gjorde deres indtog og år for år gjorde livet som fisker til en kamp for overlevelse. Han købte som 30-årig trawleren ”Granada” i 1985 for 5,4 millioner kroner og ændrede navnet til ”Catania”. Et par år senere fiskede han ulovligt på svensk farvand, for at skaffe indtægter til at betale afdragene.

En fiskers forlis er historien om en mands storhed og fald – og om det liv, der indfinder sig bagefter.

Torsdagstilbud: 40 kr. (normalpris 75 kr.)
Bestil her

Læs mere


Fredagens Fund: Christiansø

christiansø en rejse til verdens endeChristiansø – en rejse til “Verdens Ende” er en fin lille rejseguide fra 1954, hvor forfatteren Ove Marcuss fortæller om Christiansø og øernes historie. Med kombinationen af forfatterens sprog og de indrykkede annoncer, så får man et fint indblik i, hvordan turismen og tiden var i 1954.

I sejlskibenes tid var det ofte forbundet med store besværligheder, ja, endog af og til livsfare at begive sig ud på Østersøens ofte krappe bølger… 

Således starter den lille fine rejseguide på 48 sider.
Bestil den her

Læs mere