Det hemmelige Bornholm – bornholmerne fortæller om den kolde krig

Af Øjvind Kyrø, 2017

DKK 299,95

Hør foredrag med Øjvind Kyrø på Bornholmertårnet torsdag den 14. september – tilmelding her

Bornholmerne var Den Kolde Krigs danske førstehåndsvidner.

De så kaprede MiG-kampfly lande i Rønne. De tog imod DDR-flygtninge i gummibåde og kajakker. For bornholmerne var truslen fra Øst hverdag, når Østblokkens spionskibe lagde til kaj i havnene forklædt som fiskekuttere.

Imens voksede modstandsånden. Når russerne kom, forventede bornholmerne ingen hjælp fra det øvrige Danmark – kloge af skade efter århundreders besættelse af svenskere, tyskere og senest russere. Bornholmerne tog sagen i egen hånd og mobiliserede i hemmelighed med nødhospitaler, rationeringskort, våben, ammunition og mundering til brug under den næste besættelse. Lokalpressens chefredaktører indgik i et civilt beredskab og havde trykpresser stående klar på hemmelige steder. Luftfotos skulle godkendes af politimesteren, før de måtte bringes i avisen. Og i Handelsbanken på Torvet i Rønne deponerede Nationalbanken 100 mio. kr i kælderen til brug i en krigssituation, når øen blev afskåret fra resten af kongeriget – og måtte klare sig selv.

I dag går historierne om det hemmelige Bornholm fra mund til mund blandt de ældre indbyggere på Øen. I denne bog introducerer forfatter og journalist Øjvind Kyrø den enestående og dramatiske historie om Bornholm under Den Kolde Krig for alle os andre.

Om forfatteren

Øjvind Kyrø (født 1952) er en dansk journalist, forfatter og tv-vært. Han er uddannet i kristendomskundskab i 1978 og uddannet journalist i 1982. Han har i over 25 år dækket krige, kup, kidnapninger og folkemord på hele kloden for aviser, radio og tv. I tre år boede han i Chile som Latinamerika-korrespondent for Berlingske Tidende og Weekendavisen, i to år arbejdede han på TV2-Nyhederne som udlandsredaktør, og siden har han været freelance og især rapporteret fra Afrika og Latinamerika. Ved siden af journalistgerningen har han bl.a. skrevet bøgerne Gidsel for fred” om kidnapning og frigivelse af en dansker i Colombia, samt “Manden der reddede verden” – en beretning fra den kolde krig og oberst Stanislav Petrov, som i 1983 arbejdede på en sovjetisk varslingsstation, hvor alarmsystemet  en sen nattetime meldte, at USA havde affyret atomraketter. Primo september udgiver forlaget Peoples’ Press hans nye bog – Det hemmelige Bornholm – Kold krig 1946-89.

øjvind kyrø

Varekategori:

Yderligere information

Vægt 0.4 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Det hemmelige Bornholm – bornholmerne fortæller om den kolde krig”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *