Kaffe kanin vintergæk væk

Af Betina Birkjær, 2019

DKK 248,00

Flot billedbog om demens, lavet af Erindringscenter Bornholm og illustrator Anna Margrethe Kjærgaard, Rønne.

Bedstefar taber ord…

Forlaget skriver:

“Min bedstefar hedder Kaj og min bedstemor hedder Gerda. Jeg besøger dem tit. Min bedstefar har 123 forskellige blomster i sin udestue og han kan alle 123 navne udenad. På latin. Mig kalder han Stump.”

Stump har stribevis af gode stunder hos sin bedstefar og bedstemor, med blomster, puslespil, kryds-og-tværs og kærlighed. En dag opdager Stump, at bedstefar er begyndt at tabe ord; helt bogstaveligt drysser de efter ham og han kan ikke mere huske, hvad forskellige ting hedder. Bedstemor opdager det først den nat, han er gået ud i snevejr, og ordene ligger og lyser i sneen. Men hun kan sine tricks og sammen med Stump lykkes det hende at få tilrettelagt en stribe gode stunder for bedstefar. 

En smuk og ærlig billedbog, der vil hjælpe børn med at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers. Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens – om hvordan man bl.a. ved hjælp af genstande kan etablere et meningsfuldt samvær, selv i fremskredne stadier af sygdommen.

44 sider.

Om forfatteren
Betina Birkjær har tidligere skrevet Roman i fire årstider og debuterer her som børnebogsforfatter. Birkjær er uddannet dramaturg og scenekunstner. I dag bosat i Svendborg. Yderligere info og kontaktoplysninger: www.betinabirkjær.dk

Om illustratoren
Anna Margrethe Kjærgaard er uddannet fra Danmarks Designskole og Akademia Sztuk
Pieknich i Kraków, bosat på Bornholm, i 2015 tildelt Kulturministeriets Illustratorpris
for Mit hus og i 2016 det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Yderligere info og
kontaktoplysninger: www.amkjaergaard.dk

Varekategorier: ,

Yderligere information

Vægt 0.7 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Kaffe kanin vintergæk væk”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *