Mit Fængsel i haardeste Grad

Af Dr. J. J. Dampe, 1951

DKK 175,00

“Fortælling om mit fængsel i haardeste grad i tyve aar, og min forviisning i syv aar, lidelser mig tilførede formedelst min lære om folkets ret”.

Sådan lyder den fulde titel af Dr. J. J. Dampes bog fra 1951.

En bog, hvor Dr. J. J. Dampe fortæller om sin kamp for demokrati i Danmark. En kamp, som kostede ham over 20 år i fængsel. Dampe  blev i 1820 tiltalt for højforræderi og majestætsforbrydelse og dømt til døden. Først sad Dampe fængslet på Kastellet i København og derefter på Christiansø i 20 år. Statsfængslet “Ballonen” på Frederiksø blev bygget i 1825 til Dampe. Her havde han en soldat som oppasser og som han kunne tale med, men ellers fik han ikke lejlighed til at omgås eller tale med andre mennesker. I 1840 lempede Christian 8. hans vilkår og indtil 1848 levede han i Rønne under polititilsyn. Den 20. januar 1848 fik Dampe fuldstændig frihed og kunne flytte til København og her sad han glemt, mens resten af landet fejrede Grundlovens indførsel. En lov, nærmest identisk med det, som han havde kæmpet for i 1820. Den nye tids mænd overså ham dog helt i denne festlige stund.

Bogen er trykt i 1700 eksemplarer, hvoraf kun få kom ud i boghandlen.

296 sider.

Antikvarisk – i flot stand.

Varekategorier: , ,

Yderligere information

Vægt 0.4 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Mit Fængsel i haardeste Grad”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *