Knud Andersen – Som jeg så det

Af Knud Andersen, 2017

DKK 248,00

Læs Bornholms Tidendes anmeldelse af bogen her

I næsten 40 år var Knud Andersen en markant skikkelse i bornholmsk, dansk og europæisk politik. Som oftest fik han ’lov’ til at sidde for bordenden.

Han satte sit præg. Han forløste en lang række initiativer, som fortsat har stor effekt på og betydning for det bornholmske samfund: Bornholms Kunstmuseum, Glas- og Keramikskolen, Center for Regional- og Turismeforskning, Bornholmerpakken, Bornholms Velkomstcenter, Bornholms Kulturuge, hurtigfærgerne, energistrategien, det bornholmske bredbånd. Han har også blandet sig i EUs regionalpolitik, det danske sundhedsvæsen og sparket rigtig mange døre ind i Østeuropa efter murens fald.

Som jeg så det er nærmest en rejsebog. Den fortæller indgående om det bornholmske samfunds vilde rejse fra et panikramt fiskerikrise-fallitbo til et mere robust og fremtidsrettet samfund. Samtidig fortæller bogen også Knud Andersens rejse: Fra vild og engageret VU-formand til rejsende i demokrati og kommunaludvikling i det tidligere Østeuropa.

Selvom Knud Andersen har ristet sin rune, så er det ikke altid at alders komme slukker ungdommens bål. Derfor ærgrer det ham fortsat, at Bornholm i dag er en almindelig kommune helt uden et regionalt udviklingsperspektiv.

Han skriver i bogen:
»Desværre fik jeg ret. Regional udvikling kom til at fylde meget lidt i det videre politiske arbejde på Bornholm. Medarbejdere, der tidligere beskæftigede sig med de bornholmske udviklingsmuligheder, blev flyttet til andre opgaver. Det regionale udviklingsperspektiv gik tabt. Bornholm er i dag en helt almindelig kommune med meget lille engagement i erhvervsudvikling og i de økonomiske muligheder, der findes i EU og andre internationale relationer.«

208 sider.

Udgivet på boghandlens forlag :o)

Varekategorier: ,

Yderligere information

Vægt 0.7 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Knud Andersen – Som jeg så det”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *